WEICHSELKIRSCHEN

Suiten Weichselkirschen (sur-kirsebær) er som vores andre værelser opdelt i en opholdsdel og et soveværelse. Indretningen er med mørke antikviteter og røde dekorationer. Opholdsdelen på 18,5 m² er indrettet med sofa og sofabord, lænestol, 40” fladskærm med cd/dvd afspiller, tekøkken med minibar og spisebord.

Soveværelset på 8 m² indeholder to senge på 80 x 200 cm, som kan sammenstilles til en dobbeltseng. Badeværelset på 14 m² er i spansk marmor og indeholder bl.a. et lille tårn. Der er både badekar og bruser.

Værelset er forsynet med air condition og der er safe. Udsigten fra værelset er til den sydlige del af parken med kolossale platantræer.

Weichselkirschen er titlen på en roman, som er anden del af Schlesien-trilogien, der foregår i og omkring slottet. Den udkom i 1976. Tre år efter blev romanen filmiseret. Filmen blev optaget i Osowa Sień - bl.a. i slottet. 

 

lubuskie